Brudekjolen’s hvide farve symboliserer renhed, uskyld, hellighed og glæde. Som speciel brudefarve kendes hvidt helt tilbage til 1100-tallet, men man har i mellem tiden også brugt andre farver i brudedragten. Tidligere var den hvide brudekjole tegn på luksus og overflod, da man i overklassen ikke behøvede at bekymre sig om at brudekjolen blev beskidt. Først omkring 1920'erne blev det moderne blandt den almindelige befolkning at bære en hvid brudekjole til brylluppet.
I højre sko lægges en mønt, som skal sikre at ægteparret aldrig kommer til at mangle penge (hvis bruden synes det er lidt for ubekvemt at gå rundt på en mønt, skulle virkningen blive den samme, hvis hun lægger mønten i en lille pose, som fæstnes til kjolen på et ikke synligt sted!)
Skoene skal være nye og må aldrig gives bort, lånes eller smides ud. Der skal passes godt på dem, for går de i stykker, lider ægteskabet ifølge gammel overtro samme skæbne.
At bære brudeslør er en af de ældste traditioner i brudens påklædning – et symbol på jomfruelighed og uskyld. I nogle familier vælger man at rive sløret itu efter brudevalsen, en symbolsk deflorering af bruden. Andre familier vælger at lade brudesløret gå i arv fra generation til generation.
du ikke selv må sy din kjole, fordi hvert sting du tager, bliver til en tåre i jeres ægteskab. Hvis du får en anden til at sy kjolen for dig, så skal det sidste sting tages på selve bryllupsdagen, ellers bringer det dig uheld i ægteskabet.
Din brudgom må også først se kjolen på selve bryllupsdagen, ellers bringer det uheld.
Menu