Ansigtsbehandling inden brylluppet - hvilken skal du vælge?

Ansigtsbehandlingen kan ikke kun hjælpe med flottere glød og hud på bryllupsdagen. En dag i forkælelsens tegn får også tankerne væk fra borddækning og bryllupskjoler. Men hvilken skal du vælge? Her får du en kort oversigt over fire forskellige ansigtsbehandlinger.

Den klassiske

Typisk vil der her være tale om en behandling, der indledes med en dybderens og eksfoliering, inden der sluttes af med en let og afslappende ansigtsmassage. En behandling du bør unde dig selv – også i dagligdagen – da huden bare får mere glød og liv, mens du lige får lov at komme ned i gear.

Den dybderensende

Her er der som oftest være tale om en lidt grundigere afrensning af huden efterfulgt af en dybderensende peeling, der masseres ind i huden. Det er her, under ansigtsmassagen, at du glemmer alt om bryllupsstress. Tilslut vil der typisk blive lagt en ansigtsmaske, og du vil efterfølgende føle dig genopladet. Skuldrene falder på plads, og huden er tydeligvis både smukkere og klarer.

Den naturlige (peeling)

Her er ikke tale om den klassiske wellness-behandling. Den naturlige peeling er alternativet til en laserpeeling, der er målrettet mod at bremse hudens aldringsproces. Efter en let afrensning og ansigtsmassage påføres der typisk en urtepeeling, der kan efterlade huden med en let prikken. Peelingen fjernes og en beroligende maske lægges på. Huden kan de næste par dage være følsom, men den ensartet hudtone - og hudens helt synlige friskhed - er efter et par uger det hele værd!

Den holistiske

På de bedste steder starter du med at få serveret en drik, der er rig på antioxidanter. Så følger et beroligende fodbad, hvorefter du modtager en klassisk afrensning og peeling, inden der til sidst suppleres med massage af ansigt, hovedbund, hals og skuldre. Huden får fornyet glød og føles fast og opstrammet, alt imens krop og sind efterlades afbalanceret, afslappet og i ren zen.